FINTEK´s værdigrundlag

FINTEK’s mantra er, at vores løsninger skaber konkret værdi for kunden. I form af nye innovative komponenter eller øget merværdi i eksisterende komponenter. Vi stræber hver dag efter nye kvalitetsstandarder for højpræcision og nulfejl i alle processer og vi har det godt med at stå mål for den kundeværdi, vi skal levere, fordi det er forudsætningen for at realisere FINTEK's vision.

FINTEK skaber værdi gennem strategiske samarbejder og tætte relationer med kunder og leverandører. Vi er en internationalt orienteret virksomhed, der bygger på lokalt entreprenørskab. Vi tror på, at konstant fokus på værditilvækst og kvalitet er måden at skabe et langvarigt strategisk partnerskab med vores kunder.

Vi holder aldrig op med at udfordre os selv for at skabe bedre løsninger hurtigere. Vi sætter en ære i at levere uovertruffen kvalitet i alt, hvad vi foretager os. Vedvarende læring, fornyelse og selvudvikling er en integreret del af vores kultur og adfærd i dagligdagen.

I FINTEK gør vi, hvad vi siger, og vi siger, hvad vi gør. Vores kommunikation er åben og ærlig i virksomheden og i forhold til kunder og leverandører. Vi lægger fakta på bordet – også når det ikke er behageligt. Den forpligtelse har vi overfor vores kunder.

Vores målsætning er at have markedets bedste kompetencer. Når det gælder operatører, ingeniører eller CAD/CAM specialister. Kun på den måde kan vi til stadighed skabe de ”umulige” og innovative løsninger. Vores facon er direkte, praktisk og engageret. Vi stiller spørgsmål og udfordrer vanetænkningen. Vi handler og skaber hurtigt resultater.

FINTEK A/S | CVR: 37980412 | Industrivej 10, 3540 Lynge - Danmark