Vores kompetencer og teknologi

Vores kompetenceprofil i produktionen (maskiner, processer og mennesker) er sammensat med et overordnet formål – at producere og udvikle unikke højpræcisionskomponenter med 0-fejl.

Vi fastholder et styringsprincip om, at operatøren har ejerskabet af de maskiner, der ligger indenfor operatørens eget kompetencefelt. Det skaber grundlaget for, at vi tilstadighed har markedets bedste operatører indenfor hvert procesområde – drejning, fræsning, trådgnistning, slibning, honing, superfinish, m.v.

Den gennemsnitlige anciennitet for en maskinoperatør hos FINTEK er 23 år. Det betyder, at vores medarbejdere er i stand til at bidrage til kundens værditilvækst, fordi vi således har en facon, der er normativ, erfaringsbaseret og praktisk. Operatøren er således inddraget i samarbejdet, hvorfor vi kan skabe fleksible og hurtige resultater.

Høj grad af medarbejderuddelegering. Vi ”lever” de fem S’er bag Lean filosofien:

  • Sorter
  • Systematiser
  • Skur (systematisk rengøring)
  • Standardiser 
  • Selvdisciplin

Det er måden at sikre høj kundeværdi – hver gang.

FINTEK A/S | CVR: 37980412 | Industrivej 10, 3540 Lynge - Danmark